AIP – Den AutoImmune Protokol

AIP -hvad er det?

AIP står for den auto-immune protokol. Altså en protokol man følger.

Den autoimmune protokol (AIP) er en begrænsende diæt, som involverer at man ikke spiser bestemte fødevarer i flere uger for at se de effekter, det forårsager på helbredet. Det er især relevant i tilstedeværelsen af autoimmune sygdomme såsom blandt andet psoriasis, leddegigt, lupus og inflammatorisk tarmlidelse. Men alle med sygdomme bør faktisk prøve det i 3-4 uger. Herefter reintroducerer man en enkelt fødevare om ugen, for at se, hvordan kroppen reagerer.

Her kommer et udklip fra PaleoPower-bogen, side 57-60:

“En autoimmun sygdom er en inflammatorisk lidelse, der opstår fordi immunsystemet overreagerer. Immunsystemet skal sørge for at bekæmpe vira, bakterier, forandrede celler (cancerceller) m.m. Men nogle gange overreagerer immunsystemet og ødelægger normale celler og væv. Der opstår en autoimmun reaktion, som giver inflammation. Auto-immunitet opstår, når en organisme udvikler en immunreaktion mod sig selv, hvilket resulterer i en inflammatorisk reaktion, som skader fx organer, hjernen, led eller bugspytkirtel. Dette resulterer i sygdomme, som type-1-diabetes, vasculitis, eller rheumatoid arthritis.

Der findes fødevarer, som kroppen kan reagere på hvis du lider af en autoimmun sygdom, næsten
på samme måde som ved allergier. A.I.P. betyder AutoImmune Protokol, og betyder at følge en
speciel protokol/liste over madvarer, du skal undgå. Et par sider fremme i bogen finder du en liste
over krydderier, der er sikre at spise, og hvilke du bør undgå.”

“Symptomerne på en autoimmun sygdom afhænger af, hvilke celler eller væv immunsystemet
angriber. Normalt fungerer immunsystemet jo som det skal, kroppen skaber selv en inflammation eller en celledød og slår cancerceller, fremmede bakterier m.m. ihjel, før vi når at opdage, at de er i kroppen. Det sker ved hjælp at et signalstof, TNF-α (Tumor Nekrosis Factor), der kan udløse et arsenal at andre ”våben”, der destruerer de dårlige celler, inden de når at gøre for megen skade. Men har du ubalancer i din krop, kan du sætte disse faktorer ud af spil eller på overarbejde. Hvis der kommer for meget TNF-α, vil immunsystemet overreagere og en inflammation opstå omkring normale celler og raskt væv. For meget TNF-α er årsag til mange af de problemer, der hænger sammen med autoimmune sygdomme. Det er ikke muligt her at komme ind på hver enkelt af de mange inflammatoriske tilstande, men TNF-α spiller en rolle i dem alle.
Flere af de autoimmune sygdomme kan behandles med TNF-α-hæmmere. Men at behandle lidelsen på den måde, er igen som at tisse i bukserne for at holde på varmen. En af årsagerne til for højt TNF-α er, at insulinniveauet er for højt. Derfor skal man omlægge kosten, frem for blot at symptombehandle.
Autoimmun sygdom er ikke direkte arvelig, men undertiden er der en ophobning af forskellige
autoimmune sygdomme i patienternes familie, som peger på at tilbøjeligheden til autoimmunitet er delvist genetisk betinget. Jeg antager at dette skyldes, at man spiser nogenlunde ens i en familie. Derudover synes også hormonelle og miljømæssige faktorer at spille ind, men disse er ikke afdækket. Autoimmune sygdomme kommer tilsyneladende af sig selv, men noget tyder på, at kosten spiller en stor rolle, udover TNF-α-påvirkningen i fosterstadiet (højt insulinniveau hos moderen), kostens indhold af hurtige kulhydrater og arvelig disposition. Autoimmune sygdomme er altså både noget, du kan påføre dig selv, men også noget du kan overføre til dit ufødte barn. Hvis du kan se, at flere i din familie lider af autoimmune sygdomme, så prøv at se på, om kosten er ens for jer? Eller hvis du er den eneste, så se på, hvad du spiser, som de andre ikke gør. Hvis du gennem din kost får et for højt insulinniveau, kan det sætte kroppens immunsystem i alarmberedskab og dermed overreagere.
Dvs. at du godt kan føle, at du spiser sundt, men hvis du spiser for meget frugt for eksempel (eller
for meget usund mad og slik), kan du få dit insulinniveau til at overreagere, og dermed skabe en
inflammation. Jeg fulgte de 8 kostråd, og følte jeg levede sundt, men det gjorde jeg jo langt fra.
Kosten er sund, hvis den forebygger sygdom. Kosten er sund, hvis den helbreder eller mildner eksisterende sygdom. Men lider du af en autoimmun sygdom, og spiser du de fødevarer, der forhøjer dit insulinniveau eller fremmer inflammationer, ja, så er din kost ikke sund for dig ligegyldigt hvad de officielle danske kostråd prædiker. ”Spis mere frugt” kan derfor være direkte forkert.
Forhøjet insulinproduktion og insulinresistens hænger sammen med en række sygdomme.”

Efterlign stenaldermennesket

Vi skal på flere måder efterligne stenaldermennesket. Ud over at spise mere som de gjorde, men med den viden vi har i dag, skal vi tilbage til naturen, og til at bruge vores kroppe til det, de er skabte til. Det kan anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. Det kaldes earthing. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele. I Danmark er det måske ikke altid lige sjovt at gå barfodet omkring, specielt når der er sne, men sørg for at gøre det så ofte som muligt. Øv dig fx i at hente din post på bare fødder. Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop indeholder en stor mængde vand, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen samt giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet inflammation i
kroppen, der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper
og cancer. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro, både i krop og sind,
søvnen bedres og vores selvhelbredende kræfter styrkes.
Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det andet, den har brug for i form af ren
luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og antioxidanter samt nødvendige kosttilskud. Tal med en phytoterapeut, biopat eller lignende om hvad du behøver.
Træn også din krop som et stenaldermenneske. Funktionelt. Træn træk, løft, hop og løb som du kan bruge i din dagligdag. Træn udenfor så ofte som muligt. Med en TRX eller lignende træningsslynge kan du træne når som helst og hvor som helst. Hæng den op i skoven og brug den i kombination med omgivelserne. Hop over træstammer. Løft tykke grene eller sten og prøv at løfte stammer op fra jorden. Svøm i havet året rundt. Løb en tur i det fri. Frisk luft og frisk mad er løsningen. Brug af kroppen til muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket. Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendigt. Fx en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum. Kolde afvaskninger og bade
har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge. Jeg har selv haft stor gavn af både motion og vinterbadning. Det kolde gys er fantastisk!
Paleolivsstilen er vejen!” (s. 60)

I Sundhedsmissionen PaleoPower kan du booke tid til en konsultation, så jeg kan hjælpe dig med at tilrettelægge din diæt og hjælpe dig med at finde ud af, hvilke fødevarer du kan spise, og hvilke du bør undgå.

Alle mine bøger er skrevet udfra AIPdiæten. I PaleoPower er den grundigt forklaret. Der er lister over hvilke fødevarer og krydderier du kan spise. URteKOST og DEN NATURLIGE VEJ er også basseret på AIPprincipperne. De kan alle bestilles ved din lokale boghandler, på biblioteket eller til evigt eje på info@paleopower.dk eller se under webshop her på siden,