Lego – lægeurter og livsstil.

Paleo eller stenalderkost går ud på at spise mad uden gifte, altså økologisk, og kød fra dyr, der kun har gået på græs, og spise mad, der er så uforarbejdet så muligt, så naturligt så muligt. Der bruges heller ikke kunstigt proteinpulver eller muskelopbyggende ”krudt”, som nogle bodybuildere måske kunne finde på. Kroppen trænes med naturlige øvelser og fyldes kun med naturlige fødevarer.

Kom på havebesøg hos Fanø Lægeurtehave og PaleoPowers træningshave – her er sundheden i højsædet

Stinne Berg fra Nordby på Fanø lader havelågen stå åben d. 19-20. august, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge ind. Hun er nemlig en del af den landsdækkende event ”Åben Havelåge”, hvor sprøjtegiftfrie haveejere viser deres have frem for at inspirere andre haveejere til at dyrke haven giftfrit. Stinne Berg håber, at rigtigt mange vil kigge forbi og få en god snak om havelivet.

Eventen ”Åben Havelåge” skal skabe mere liv i de danske haver og inspirere danskerne til at lægge giften fra sig og dermed hjælpe naturen og skåne vores grundvand. En af dem, der har valgt at åbne sin havelåge, er Stinne Berg, der viser gerne sin have frem for at dele sin haveglæde og give andre lyst til at få mere liv i haven.  Og liv, der er der. Både med høns, insekter, men også med træningsglade mennesker.

Når man ser huset fra vejen, tror man næppe, at der ligger en have på 1600 m2 med plads til både lægeurter, træningsfaciliteter, afslapningspladser, hønsehold, frugtbuske, 100årige gamle træer og lidt staudebede. I haven er der lagt vægt på, at der skal være plads til alle – også fugle, insekter og dyr, men at det hele skal kunne bruges.

Det er Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi, der sammen står bag ”Åben Havelåge”, som led i projektet Giftfri Have. Overalt i landet holder haveejere havelågen åben i weekenden 19-20. august for at vise deres giftfrie haver frem. Eneste krav til haveejerne er, at deres have skal være tilmeldt Giftfri Have, og der ikke må tages entre. Derudover er der ingen krav, og have- ejerne kan derfor være både nybegyndere og garvede, selvforsynende med grøntsager eller rosenentusiaster. Og i Stinnes have er det altså lægeurter og muskler der dyrkes.

Formålet med ’Giftfri have’ er at hjælpe haveejere med at holde haven uden gift. Efter mange år, hvor haverne er blevet nedprioriteret, er danskerne igen blevet haveglade, men mange mangler erfaring i og praktisk viden om, hvordan vi holder haven uden gift. Den lette løsning kan så være at gribe til gift, men det går ud over grundvandet og mangfoldigheden af vilde planter og dyr og menneskers sundhed. Hvis flere begynder at se haven som en symbiose af smådyr og planter, der bestøver hinanden og lever med og af hinanden, så kan haven ganske let dyrkes uden gift. Har man problemer med skadedyr i haven, skal man tiltrække nyttedyr til haven, som kan klare arbejdet for én, og i stedet for at bruge al sin tid på at holde staudebedet ukrudtsfrit, kan man sætte bunddække, der holder ukrudtet væk. Mangler planterne gødning, skal man holde sig fra kunstgødningen og i stedet hente kompost fra lossepladsen eller lave den selv. Det er de simple ting, som giver mere frodighed og bedre balance i haven og i naturen.

Paleo eller stenalderkost går ud på at spise mad uden gifte, altså økologisk, og kød fra dyr, der kun har gået på græs, og spise mad, der er så uforarbejdet så muligt, så naturligt så muligt. Der bruges heller ikke kunstigt proteinpulver eller muskelopbyggende ”krudt”, som nogle bodybuildere måske kunne finde på. Kroppen trænes med naturlige øvelser og fyldes kun med naturlige fødevarer.

Tid og sted: Stinne Bergs havelåge er åben for besøgende d. 19-20. august fra 11-17. Adressen er Hovedgaden 107.

 

Kontakt:  Stinne Berg, Fanø Lægeurtehave, 24801787

Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi og står bag initiativet Giftfri have. I 2015 blev der solgt 21 tons gift mod ukrudt og skadedyr til brug i de danske haver. Med initiativet ’Giftfri Have’ vil vi hjælpe haveejere med at droppe giften i deres have. Vores mål er, at vi i 2020 har registreret 100.000 giftfrie haver i Danmark. Hvis en have i gennemsnit er på 550 m2, så svarer det til, at vi sammen kan sikre et sprøjtefrit areal på 10 m2 for hver dansker.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Translate »